Smede og Montører

Smedene

Vores smede er primært klejnsmede, og de fleste har været i stålbranchen i mange år og hos B&E STÅL i en lang årrække. Smedene er dem, der i sidste ende får det hele til at lykkes ude i kulissen og som sikrer den høje kvalitet, som får kunderne til at komme tilbage. Det er klart, at disse smede er en af B&E STÅL A/S’ allervigtigste ressourcer. Med deres fleksibilitet og alsidighed gør de en stor forskel for dig som kunde – hver dag! Smedene er dygtige til deres fag og giver gerne deres besyv med, hvis der er noget, der kan optimeres på et produkt eller i en proces.

Montørerne hos B&E STÅL A/S er enige:

Kundens tilfredshed betyder mest!
Fælles for B&E STÅL A/S’ montører er, at de elsker deres arbejde ­– både deres gode kolleger og det spændende arbejde – derfor har de fleste af vores montører været hos os mellem 10 og 30 år. De kan lide friheden, ansvaret og den alsidighed, der er i at være ude hos vores meget forskellige kunder og på meget forskellige opgaver. De kan lide den udfordring, der er i hele tiden at skulle omstille sig og finde frem til de bedste løsninger på kundens udfordringer. Og så svarer de alle sammen ens på spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste for dem i deres arbejde: at kunden er glad for det stykke arbejde de har lavet!

Montøren er en sparringspartner og en god problemløser
Alle vores montørerne har mange års erfaring i faget og har derfor også en vigtig rådgivende funktion, når de er ude hos din virksomhed og løse en opgave. De er meget løsningsorienterede, så de med udgangspunkt i din virksomheds behov og ønsker har forudsætning for at hjælpe jer med at finde frem til den bedst mulige løsning – og for at give din virksomhed værdifuld sparring. De fungerer samtidig rigtig godt sammen med andre folk på byggepladsen, da de har kendskab til mange af dem på forhånd og desuden har erfaring fra mange veloverståede byggeprojekter i bagagen.

Ikke kun smede
Vores montører kan ikke blot udføre smedearbejde – de kan også fx støbe fundamenter eller montere træ og glas. Og når de ikke er ude og montere, så går de gerne på værkstedet – på den måde har vi en fleksibel produktion, hvor vi kan rokere rundt på vores medarbejdere, så vi kan producere så effektivt og billigt som muligt til fordel for din virksomhed.