Om os

Dansk stålvirksomhed med internationalt samarbejde

B&E Stål A/S er en moderne, professionel og certificeret dansk stålvirksomhed med rødder, der kan føres mere end 80 år tilbage i branchen. Virksomheden leverer stålkonstruktioner, specialløsninger og komplet projektgennemførelse til mellemstore og større virksomheder i både Danmark og udlandet.

Vi har en fleksibel og kapabel organisation med typisk 50-70 medarbejdere afhængig af sæson og opgaver, herunder erfarne klejnsmede, montører, projektledere og tekniske specialister.

Vores historie

B&E Stål er oprindeligt en del af et entreprenørselskab, og blev den 1. juni 1995 etableret som selvstændigt aktieselskab, efter over 50 års drift under Bach & Egmose Entreprenørselskab. Siden 2001 har virksomheden været ejet og drevet af direktør Ib Houtved Jensen, som har stået i spidsen for vækst og udvikling til den solide leverandør, virksomheden er i dag.

Vores kunder og samarbejdspartnere

Vi samarbejder med entreprenører, rådgivende ingeniører, industrivirksomheder, bolig- og ejerforeninger samt internationale partnere, hvor kravene til dokumentation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed er høje. Vores projekter spænder fra bolig- og byggeopgaver til store industriprojekter – selv med leverancer helt ud over Danmarks grænser.

Kvalitet & certificering

Vi arbejder efter gældende standarder og dokumentationskrav og prioriterer sikkerhed, sporbarhed og proceskontrol i alle led. B&E Stål er certificeret efter en række anerkendte standarder, hvilket gør os i stand til at levere CE-mærkede stålkonstruktioner i udførelsesklasserne EXC 1–4. For projekter med de højeste krav samarbejder vi tæt med eksterne svejsekoordinatorer for at sikre den nødvendige faglige kvalitet og dokumentation.

Certificeringer:
DS/EN 1090-1
DS/EN 1090
ISO 3834-2
ISO 9001
ISO 14001

Vi tror på langsigtede samarbejder baseret på:

  • Faglig præcision
  • Troværdighed
  • Klar kommunikation